Islandsk Fårehund: Så er det snart de hvalpe kommer.....

Sindra Jarl

Ultimo februar 2015 blev Luva (Fálkastjörnu Ljúfa) parret med Sindra Jarl.

Det var en skøn og udramatisk parring med to hunde der forinden, inden hormonerne fik overtaget, havde "godkendt" hinanden.
Og to hunde der komplementerer  hinanden både på eksteriør og på adfærd.
Begge hunde er rolige og afbalancerede.
Jarl er importeret fra Island; Luva er hvalp efter Linda - der også er fra Island.
De to hunde er nøje udvalgt til hinanden!!  

Vi vidste indtil for nylig ikke med sikkerhed om der var held med parringen.
Meget tydede på, meen....
Men nu kan vi se  at der udover forstørrede dievorter også kan synes en lille rund mave. Hun har været gennem en kort tid med "madlede" og hun har haft humørsvingninger!!!
Men nu er det som sikkert!!
14 april 2015 skal vi til dyrlæge og have konstateret, med så stor sikkerhed som muligt, hvor mange hvalpe vi skal forvente.

Luva - dag 40

Ultimo april forventes de så at komme til verden de små kræ - og derefter står den på omkring 9 uger i hvalpenes tegn. Sundhed, socialisering, prægning, leg ,"træning" og alt det vi skal hjælpe med for at få sådant et kuld til at lykkes - det bliver sandsynligt hårdt. Men det opvejes forhåbentlig af den glæde der er forbundet ved at kunne deltage i sådant et projekt "Livets start".

Følg med hvis du har lyst:
Facebook: Fálkastjörnu Ljúfa / Luva - Vores Islandske Fårehund

-

Hjemmeside

-

Nyhedsbrev/hilsen (tilmelding)

-

Nyhedsbrev/hilsen (#6)

Islandsk Fårehund - Luva - Hvalpe

Det er meget lang tid siden der er skrevet på bloggen!
Det kan jo føles underligt da en blog jo netop er noget der bør opdateres jævnligt med det indhold der passer hertil - men sådan er det ikke sket!
Dette input kommer heller ikke til at indeholde ret meget .....

Men det der er vigtigt at fortælle om er det faktum at vi forventer snarlig løbetid på vores Islandske Fårehund Luva, og derfor ligeledes forventer hvalpemylder til maj!



At vi nu kommer ind i den fase hvor der ofte skal tages stilling til noget, for at dette projekt skal lykkes, er utrolig spændende og lærerigt.
Vi har haft kontakt til dyrlæge, vi skriver ofte sammen med vores mentor,vi skal lave salgskontrakter, vi skal se på evt indkøb, vi skal tale med og vurdere evt købere af hvalpe, vi skal låne hvalpegård, vi skal læse og lytte!
Alt sammen noget vi ser frem til - og bliver både sjovt, dejligt og berigende. Men som vi også ved bliver hårdt og anstrengende!
Vi er jo førstegangsopdrættere - men er meget opsatte på at gøre ALT rigtigt!
- og det ved vi godt er uopnåeligt. Men de fejl der sker, skal være i den ende af skalaen der er af mindre betydning. Og som kan  rettes af den rigtige hvalpeejer!
Vi glæder og meget!!!
Du kan følge det via FaceBook, eller hjemmeside - hvis du har lyst. 

Så kan du jo lige skrive en hilsen i gæstebogen, når du nu er der :-)

Træning, med uden hvordan

Don't Make This Tragic Mistake With Dog Training er en artikel om en frygtelig hændelse for en mand der ville "straffe" hans hund.
Hunden får så svære skader at den aflives!
Artiklen handler om brug af kvælerhalsbånd og, og om positiv forstærkning og rigtig seletøj og liner!
Udover linjen med flex-linen, den anbefales ikke til små hunde, så er jeg helt med denne artikel. Jeg håber den får mange læsere.
Et citat fra noter i journalen til den hund der blev straffet; og aflivet:
"Unfortunately, convincing an owner who uses a choke or prong collar to switch to a safer training device may necessitate some form of injury to their pet from choker misuse."


Se journal med noter her (kræver gratis login)

Islandsk Fårehund - Luva møder Jarl = hvalpe

 

Dagens tur til Skovbakkerne ved Louns med Islandsk Fårehundeklub var på mange måder en meget behagelig oplevelse i dag. Der kom flere deltagere i dag end der har været før på disse ture i det nordjyske.

Det kunne jeg godt have undt Ann at være med til, men desværre er det jo ikke muligt.
Dette var en tur Ann havde arrangeret inden hun gik bort. Hendes mand Peter deltog med deres iffer Katla og Loa! 
To hunde og en mand der fungerede rigtig godt sammen!! 

På turen skulle vi mødes med
Jarl / Jørgen for endelig aftale om parring til Luva, hvis vi begge
mente at det var rigtigt!
At det var dejligt at gå turen med de andre hunde og deres ejere, godt guidet af Peter, i et meget naturskønt område skal der ikke herske tvivl om.  

Jarl, som jeg jo selvfølgelig holdt lidt øje med, var ikke kontaktbar under hele turen da Katla var i begyndende løbetid. 

Så der var hans opmærksomhed størst. 

Men jeg må da indrømme at det nok mest samtalen med Jørgen, og det at se de to hunde sammen jeg havde set mest frem til!

Så efter gåturen, kagen og kaffen - og alle de andre "smidt" hjem kunne der blive lidt alene-tid til "fædrene" til parterne i det kommende arrangerede forhold!

Vi havde en god og lang snak om alt omkring IF, samtidig med at vi studerede de to hunde sammen. 

Et studie der fortrinsvis bestod i at glædes over deres interageren som var meget "glad".

Der var ikke nogen tvivl for mig, i de kriterier jeg havde opstillet, at Jarl passer ind. 

Han er en meget værdig hanhund til det kuld Luva nu forhåbentlig skal have til maj 2015! 

Jørgen havde selvfølgelig studeret de ting omkring det mentale, fysikken mm som kunne være en "forstyrrende" ting.
Alt det har han fundet i orden og mener at matchet er i orden (Kennel Summardain´s kommentar 9 nov 2014)! 

 Når nu hanhunden er fundet, så vil vores arbejde nu bestå i at gøre os klar til den kommende drægtighed, fødsel og opvækst ;-) 

 Jeg har en god fornemmelse, og tror at Jørgen havde det samme!

Er du mere interesseret, se Luvas hjemmeside

Hundeejer, hundetræner og alt det....

Op til min klubs lokalkonkurrence havde jeg mange jern i ilden.....

Vi havde et projekt om indkøb af redskaber i gang, jeg skulle forsøge at have så mange af mine hundeførere gjort nysgerrige i at deltage i lokalkonkurrencen i konkurrencen: Agility Skills".
Jeg skulle have fundet egnede baner til klubmesterskabet, jeg skulle bestille pokaler, jeg skulle forsøge at få så mange som muligt med til fest, jeg skulle klargøre regler for Agility Skills, Årets Slalomhund og Klubmesterskabet.
Jeg skulle kommunikere med min egen klub om forhold der besværliggjorde mine ambitioner for dagen, og jeg skulle tilrettelægge min træning på begge hold så ingen ville dumpe helt igennem ift. Agility Skills-konkurrencen!

Jeg skulle også huske at jeg havde (har) en hund selv der var en part i det her...
I den daglige træning, på træningsaftenerne-/dagene, kommer man ofte til at træne for lidt eller for lidt målrettet med egen hund når man gerne vil hjælpe andre!

Men når presset er taget af, og tingene lykkes - man når tæt på målet - så er det det hele værd:

1. Vi fik bevilling til indkøb af nye redskaber.
2. Jeg fik alle hundeførere der kunne til at deltage, eller være til stede
3. Jeg fandt baner der passede til niveauet som det er for nuværende
4. Ikke så mange kom til fest, men dem der kom var i godt humør
5. Jeg fik lavet regler for Agility Skills og Klubmesterskabet (få ændringer til næste år)
6. Jeg fik indkøbt pokaler til Agility Skills og Årets Slalomhund
7. Jeg fik lavet indstiftelsen og reglerne for Årets Slalomhund (vandrepokal til ære for klubmedlem)
8. Jeg fik ytret mig, og fik medhold i lidt, ift egen klubs tilrettelæggelse af lokalkonkurrence
9. Jeg fik trænet lidt ind på begge hold ift lokalkonkurrencen
10. ...og til sidst: Min træning af egen hund (Luva) er vel ikke helt i skoven
1. Klubmester i Mellem
2. Vinder "Agility Skills"
11. Og en masse mennesker var og er glade, fordi man er en del af deres liv med deres hund som de også holder af, som jeg holder af Luva.
    Det man måske mangler når man er allermest presset er at der kommer nogen og klapper en på skulderen, at nogen vil påtage sig noget af det der foregår med en lige så høj intensitet som en selv. Denne gang fulgte der også nogle sporadiske , men varmende klap med!!!
    Jeg ville dog desværre aldrig kunne overdrage en opgave til en anden der ikke som minimum lægger den energi i det som jeg.
    Derfor bliver jeg lidt presset, og derfor er der altid en risiko for at brænde ud...
    
    Jeg har dog været i det så længe nu at jeg kan se symptomerne, og ved hvad de drejer sig om. Så jeg er i stand til at hjælpe mig selv - men puh hvor er det hårdt engang imellem.
    
    Men jeg nyder det når jeg er på banen med egen hund, eller hjælper andre med deres hunde - efter fattig men særdeles velment evne!
    
    DET ER SKØNT AT HAVE HUND, OG ARBEJDE MED HUNDE!!!

    

    Agilitybanen der gav os sejren

Det er derude...

En række udsendelser i TV har titlen DR Derude. 

En række film om naturen/steder og menneskene i den.
I dag kunne jeg, lettere omskrevet sige: Det er derude!
Det der er derude er DET...
DET er markerne, kreaturerne, kattene, fuglene, skoven, bækken, broen og alt det der betyder noget i vores sind og oplevelsen af at være i live!

I dag besluttede jeg fuldstændig spontant at tage Luva og jeg på en Geocaching-tur i min gamle hjemstavn omkring Suldup.
Når jeg nu var der benyttede jeg da så også lejligheden til lige at gå forbi mine forældres meget spartanske gravsted og nikke til "dem".
Hvorfor man besøger en sten med to navne, nedfældet i jorden, og nikker kan vel kun forklares fra gang til gang.
Denne gang var tankerne hurtige - en meget hurtig kavalkade af minder - "forstyrret" af Luva der havde sat sig ved siden af og nidstirrede mig. 
Sikkert med tanken: Ok, så skal vi vist videre!

Det skulle vi jo også.

Luva ved starten af turen

Vi skulle jo ud på denne tur i et område jeg kendte, men som jeg aldrig havde færdes i. For dengang jeg var bosiddende i Suldrup havde man endnu ikke anlagt denne sti:

Nerup Kirksti

Udover at det er en gendannet sti, der jo åbenbart har været en kirkesti, er der vel ikke meget at sige om den. Men du kan da læse her hvis du har lyst: Spor i landskabet - Nerup Kirkesti 

Det "der er derude" er jo egentlig det der starter nu.
Læs: 

Igang igen...

Luva får sig lige en slapper mens der synges...

Min kære hustru spurgte mig om det ikke var længe siden jeg og Luva havde været på Solvang Plejecenter som besøgshund....

Hun ramte jo helt plet - det var sindsygt lang tid siden - og det ramte da også lige ind i min dårlige samvittighed!
Jeg forsøgte med et "jeg har jo ikke tid", hvorefter hun sagde "hvad med denne uge": SLAM, den sad!
Denne uge har jeg haft fri og har kun været optaget torsdag hvor Luva skulle øjenlyses!